Skærmbriller
Hvordan har din dag været? Er du træt efter mange timers arbejde ved computeren, kniber du øjnene samme, læner dig frem mod skærmen for at kunne se bedre, har du ømhed i nakken, hovedpine, spændinger i skuldrene eller er træt i øjnene?
Det kan være klare tegn på, at du har brug for at få lavet en speciel skærmbrille. Man kan i dag lave en skærmbrille, hvor styrkerne passer til skærm, tastatur, skrivebord samtidig med at man kan se klart op til 4 meter ud i rummet.
Skærmbrilleglassene er udviklet til at give dig de bedste forhold, når du arbejder ved en computer. Der findes mange forskellige skærmbrilleglas alt efter, hvordan din daglige arbejdssituation er. Vores optikere kan hjælpe med at finde den løsning, som passer dig bedst.
Det er en god ide at medbringe nedenstående opmålinger til Brilleklinikkens optiker:
Sæt dig til rette på din arbejdsplads og mål:
- Afstand mellem øje og skærm
- Afstand mellem øje og bordplade/tekstholder
- Afstand mellem øje og tastatur
Når du ser godt, kan du koncentrere dig bedre og i længere tid – dette er både en fordel for dig og din arbejdsgiver.
Det, der afgør, om din arbejdsgiver betaler din skærmbrille er, om der i styrke eller opbygning af glasset er forskel på de briller eller kontaktlinser du normalt har behov for og dem, du har behov for på arbejdet.
Du kan gå ind på dette link og læse om Arbejdstilsynets love om skærmbriller
Arbejdsbriller
Er du tandlæge, håndværker eller lignende, og har du problemer med at udføre/se dine arbejdsopgaver? Utilstrækkeligt syn kan give de samme gener som ved behov for skærmbriller. Her kan en specialbrille være løsningen. Behovet for specialbriller opstår, fordi synet ændrer sig. Typisk omkring de 40 år får øjnene sværere ved at vænne sig til korte og lange afstande.
Den teknologiske udvikling på arbejdspladserne stiller stadig højere krav til synet. Dette medfører, at stadig flere oplever, at deres brille ikke fungerer optimalt på jobbet. En arbejdsbrille kan måske forbedre effektiviteten og præcisionen.
Sikkerhedsbriller
Et par almindelige briller kan ikke på alle arbejdspladser yde den beskyttelse, dine øjne har brug for. Stød, slag og splinter og kemikaliestænk kan være til fare for både dine briller og dine øjne. Derfor kan man få sikkerhedsbriller til præcis dit arbejde. Brillerne findes både med og uden styrke.
CE-mærkningen er en garanti for, at alle europæiske sikkerhedskrav er opfyldt. Det er vigtigt, at du kan være tryg på din arbejdsplads. Loven siger, at det er din arbejdsgiver, der skal betale for din sikkerhedsbrille.